Læs et udvalg af vores kundeudtalelser herunder..
Hos LangelandsMægleren arbejdes der altid ud fra mantraet - "Vi skal kunne være os selv bekendt".
Altså vil vi selv vælge LangelandsMægleren til at sælge bolig?
Derfor ser vi os selv i spejlet hele tiden. Vi stiller os ikke tilfredse med at være en middelgod ejendomsmæglervirksomhed. Vi vil nemlig være den mest kundeorienterede ejendomsmæglervirksomhed på Langeland & Strynø, uanset om du møder os som køber eller sælger af en bolig.
At være den mest kundeorienterede mæglervirksomhed, vil vi ikke basere på vores egne historiefortællinger, men derimod på de historier, som vores kunder fortæller om os. Det er det tætteste vi kommer på et sandt eventyr på den eventyrlige ø "Langeland"

Kundereference
Sælgerne af Møllestræde 1, 5900 Rudkøbing udtaler:
I forbindelse med salget af vor mors hus kontaktede vi LANGELANDSMÆGLEREN v/Carsten Sørensen, en fri og uafhængig mægler bosiddende på Langeland.
Det viste sig at være en klog beslutning, for allerede den første uge efter at huset var lagt på boligsiden, blev det solgt til overpris.
Carsten er meget hjælpsom, faglig, saglig og kompetent. Carsten er desuden en behagelig rådgiver og vejleder. Vi kan med glæde give ham vores varmeste anbefalinger.
Med venlig hilsen
Ib, Lone og Annemarie

Kundereference
Køber af Møllestræde 1, 5900 Rudkøbing udtaler:
Hvis I overvejer at købe hus på Langeland, eller sælge jeres hus, så vil jeg anbefale at i kontakter Langelandsmægleren/Carsten. Jeg har lige købt et hus igennem Langelandsmægleren, og er yderst tilfreds med Carstens måde at være ejendomsmægler på. Første gang jeg mødte Carsten var tilbage i November 2023, hvor jeg kontaktede ham for at få fremvist et af de huse han havde til salg. Jeg fattede hurtig tillid til Carsten for jeg oplevede en ejendomsmægler som ikke forsøgte at oversælge eller presse på. Carsten var meget lyttende i forhold til hvad jeg synes om huset, og var også rigtig god til, både ved selve fremvisningen men også bagefter, at spørge ind til mine drømme/ideer om et hus på Langeland.
Det hus som jeg fik fremvist i November, var ikke lige det som jeg søgte, så jeg aftalte med Carsten at han skulle give mig besked hvis/når han måske fik et hus til salg som kunne være noget for mig. Carsten kontaktede mig i slutningen af december med besked om, at han ville få et hus til salg som måske ville være noget for mig. Så snart huset var kommet på markedet, fik jeg en fremvisning af huset. Det hus var lige mig, da det opfyldte mange af de krav som jeg havde fortalt til Carsten. Så efter lidt forhandlinger frem og tilbage, er jeg nu den lykkelige ejer af huset. Hele købsprocessen gik hurtigt og nemt. Fra jeg så huset til jeg fik nøglen gik der 21 dage. Jeg er meget imponeret over hvor hurtigt og nemt handlen forløb. Carsten viste sig at være utrolig effektiv, og han var altid nem at komme i kontakt med.
Jeg er yderst tilfreds med hele forløbet, og er glad for at jeg valgte at kontakte Langelandsmægleren/ Carsten tilbage i november 2023, for han har været en fantastisk ejendomsmægler igennem hele forløbet. Jeg giver Carsten mine aller bedste anbefalinger. Her er en ejendomsmægler som brænder for sit fag og for Langeland. Jeg siger tusind tak til Carsten/Langelandsmægleren.
Helle Andresen

Kundereference
Sælger af Pederstrupvej 5, 5900 Rudkøbing, udtaler:
Langelandsmægleren er effektiv, hjælpsom og imødekommende. Han solgte mit hus på kun 20 dage og gjorde et stort arbejde for at få den bedste pris og bedste vilkår for både sælger og køber.

Kundereference
Køberne af Piledybet 15C, Ristinge, 5932 Humble
Ved første fremvisning følte vi os meget velkomne. Huset var åbnet fint op, og alt lyset var tændt, selvom det var en solskinsdag. Det fik huset til at stå endnu pænere. Det at få en rolig fremvisning, men enkelte kommentarer, samt muligheden for at gå en runde på egen hånd, virkede super fint.
Efterfølgende da du ringede med den nedsatte pris, var servicen her som køber også meget høj. At man kunne få fat i dig på skæve tidspunkter (Beklager), når det skulle gå lidt stærkt, tror jeg var afgørende for at vi kunne lukke handlen, før andre købere kom til fadet.
Den helt store positive oplevelse kom ved overdragelsen. Hvad vi troede var et glas vin i et iskoldt - mørkt sommerhus, i stedet var en tur på vinbar i Rudkøbing, var meget positivt. Både hyggen med dig, samt værten/ejeren er nok en ting vi aldrig glemmer. Fantastisk.
Også positivt var det efterfølgende, da vi havde problemer med køleskabet. Her kunne man godt tro at handlen var afsluttet, og alle havde fået deres penge. Men selv her hjalp du til en god og tilfredsstillende løsning.
I bund og grund, så kunne vi som køber ikke være mere tilfredse med oplevelsen huskøbet gennem Langelandsmægleren. Støder vi på nogen som skal sælge bolig, vil vi i hvert fald give de varmeste anbefalinger.
Tak for handlen, og oplevelsen.
Med venlig hilsen
Martin og Agnete Egebjerg

Kundereference
Køberne af Jens Winthers Vej 10, 5900 Rudkøbing udtaler:
Vi bad om to fremvisninger med kort varsel i påskeferien. Intet problem, til trods for helligdage og rimelig kort varsel.
Vi blev mødt af en mægler nede på jorden og i øjenhøjde med os. Ikke noget med at oversælge noget. Det føltes ikke som om, at han prøvede at "prakke" os noget på, og det gjorde os særdeles trygge. Han lyttede interesseret i vores spørgsmål og var professionel og forstående i sine svar.
Der har gennem hele forløbet været en virkelig seriøs og god kommunikation omkring hvad sælgere kunne gå med til. Så en god og præcis kommunikation og opfølgning på alle aftaler.
Selve nøgleoverdragelsen var kort, præcis og professionel. Iøvrigt en super “Rudkøbing “ touch, at invitere os og sælger på vinbar sammen, da alt var afklaret, og en fin måde for os, at få overdraget huset på.
De varmeste anbefalinger af LangelandsMægleren og Carsten herfra et købersynspunkt.

Kundereference
Sælger af Jens Winthers Vej 5, 5900 Rudkøbing udtaler:
Jeg har været rigtig godt tilfreds med LangelandsMægleren. Han lukker ikke kl. 17 , og er altid til at træffe - også efter kl. 21.00 og i weekender. Hvis der er noget nyt omkring boligsalget, så er det altid muligt, at kan holde møde med kort varsel, hvis der er brug for det.

Kundereference
Sælgerne af Lejbøllevej 17, 5953 Tranekær udtaler:
HURRA for Langelandsmægleren!
Efter et år hos en anden mægler, valgte vi at skifte til Langelandsmægleren. Carsten kom, så og sejrede👏 Femten dage, så var huset solgt.
Et godt råd, fra os til jer, der går i salgstanker: kontakt endelig Langelandsmægleren. Det lønner sig😊