Hovedgaden 64C

5932 Humble

    Indflytningsklar villa med 5 km til dejlig strand og få skridt til indkøb & skole

    Velkommen til Hovedgaden 64C i Humble – en rummelig og indflytningsklar bolig med kælder og tilhørende muret garage. Boligen er med nyere tagpaptag og der er helt nye tæpper i en del rum. Her kan du altså kosmetisk nøjes med at fokusere på at "shine" boligen op, så den får det udtryk, som passer til dig og dine boligdrømme. En villa med loft til kip og hermed en god rumfornemmelse, hvilket giver boligen et spændende og moderne tvist.

    Boligen indeholder først en lille vindfang, og herefter den fine fordelergang gennem hele boligen, som åbner op til alle husets rum, og hermed får boligen til at hænge godt sammen. Baggang med bordarrangement med vask og herudover god plads til vaskemaskine og tørretumbler samt tøjopbevaring - yderst praktisk rum, uanset om boligen benyttes som fritidsbolig eller skal rumme børnefamilien. Rummeligt køkken med alt i hårde hvidevarer og plads til spisebord.
    Boligen rummer to toiletter, og det ene er tilmed med badekar/bruser. Herudover er der en opholdsstue med udgang til sydvestvendt flisebelagt terrasse. Der er 3 store soverum og herudover et mindre kammer, som kan benyttes til kontor eller gæsteværelse.
    Desuden er der et disponibelt rum, som også har håndvask - her kan der isættes vindue, og så har man et ekstra værelse.
    Det kan også være fra dette rum, at der etableres en trappe ned til kælderen, hvis der ønskes en indvendig adgang til kælderen - alt efter hvad kælderen skal benyttes til. Der er adgang til kælderen udefra, og kælderens indeholder mange disponible rum, og dermed er der rig mulighed for at indrette den til værksted, kreative hobbies, opbevaring eller hvad behovet er.
    Du får altså med denne bolig rigtig mange gode m2 i ét plan i Humble by. Kort vej til den gode bager, dagligvareindkøb, spisesteder og skole/boldbaner. I Humble by afholdes der også årligt byfest med gratis koncerter og ikke mindst er der meget kort vej til en af Danmarks bedste badestrande, nemlig Ristinge Strand.

    Der er busstop næsten lige udenfor døren, så det er nemt at komme i alle retninger af Langeland, og videre frem mod Svendborg. Der er 12 km til den maritime stemning ved Bagenkop Havn, hvor der også er masser af aktivitet - specielt i sommerperioden med havnefest og andre kulturelle begivenheder. Her kan også nævnes attrationer som Langelandsfortet og De vilde heste.

    Alt i alt en yderst prisfornuftig villa med et stort potentiale og en overkommelig have. **INDBO/LØSØRE** KAN MEDKØBES!
    Ejendommen egner sig godt til såvel helårsbeboelse eller fritidsbolig, og vil kunne indbringe en fornuftig lejeindtægt som feriebolig - kontakt LangelandsMægleren for en fremvisning på 61 266 777.

    Kontakt os

    Kontakt os

    Bestil fremvisning

    Bestil salgsmateriale

    Lignende boliger