Tjørnevej 5

Hundstrup, 5762 Vester Skerninge

    Solgt

    Rummelig og indflytningsklar villa med skøn have i børnevenligt område

    Drømmer du om at blive del af et hyggeligt lille landsbysamfund og bo nær naturskønne omgivelser på Sydfyn - så hjertelig velkommen til Tjørnevej 5 i Hundstrup, som er beliggende på en rolig, blind vej, hvilket gør det yderst børnevenligt. Her er der 14 km til Svendborg centrum, ca. 4 km til henholdsvis til Vester Skerninge Friskole og Vestermarkskolen. I Vester Skerninge er der ligeledes kro, hal og indkøbsmuligheder, og det samme gælder for stationsbyen Stenstrup indenfor 7 km. Ligeledes er der kun 45 minutters kørsel til indre Odense, og derfor kan den rolige landsbyfred hurtigt omdannes til storbyliv og høj puls.
    Boligen byder på en perfekt kombination af komfort og funktionalitet med dens skønne åbne planløsning af køkken, alrum og opholdsstue. Selv om det er ét rum, så er der alligevel en vis form for adskillelse i kraft af halvmuren ind til opholdsstuen. Køkkenet har masser af skabsplads, og ikke mindst en stor køkkenø med masser af dejlig arbejdsplads og mulighed for at der kan hygges omkring madlavningen - og der kan på barstolene nydes et godt glas vin. Det store vinduespart med adgang til terrassemiljøet giver tilmed et dejligt lysindfald til rummet. Centralt i opholdsrummet står pilleovnen, som i den grad bidrager til såvel hyggen med dens intense varme, og i det hele taget er et godt supplement til husets luft-til-vand anlæg, som blev installeret primo 2022.
    Fra husets fordelergang er der adgang til stort badeværelse med skabsarrangement og bruseniche, entre med trappe til kælderen samt til 4 dejlige værelser - heraf det største værelse med faste skabe.
    Kælderetagen rummer en gang med adgang til lille viktualierum under trappen. Herudover er der et nyetableret badeværelse med bruseniche, skabsarrangement og hængetoilet. I forlængelse af badeværelset er der tilmed et stort nyetableret disponibeltrum, som pt. benyttes til forældresoveværelse. Sidst men ikke mindst er der en stor rummelig garage, som er husets multirum, der benyttes til vaskerum og motionstræning samt opbevaring. Huset har et overkommeligt haveanlæg med terrasseareal, hvoraf en del af terrassen er overdækket, hvilket gør det muligt, at nyde langt flere dage udendørs i den skønne have. Haven er nem at vedligeholde, hvilket også giver tid til at slappe af og nyde udelivet. I haven er der både drivhus og haveskur og herudover cykelskur foran huset. I det hele taget gør ejendommen på Tjørnevej 5 livet nemt at leve for en børnefamilie, da der kan være forældreafdeling i kælderen, og kontor samt 3 børneværelser i stueplan. Med bosætning i hyggelige Hundstrup får du både ro og natur, samtidig med at der er kort afstand til skole, indkøb og de charmerende landsbyer omkring - så hvad enten det gælder indkøb eller skole, så er der busforbindelse eller en cykeltur på 4 km til Vester Skerninge. Hundstrup er kendt for sit aktive lokalsamfund med engagerede borgere, hvilket Borgerforeningen er med til at facilitere i form af forskellige sociale arrangementer, der kan styrke fællesskabet. Området er præget af en rolig atmosfære og trygge rammer, og derfor meget ideel for familier med børn. Her er mulighed for at nyde skønne vandreture i naturen, cykling og andre rekreative aktiviteter i rolige omgivelser, og ikke mindst at nyde tid sammen i det fri. At vælge Hundstrup som bopæl kan derfor tilbyde en kombination af naturskønhed, familievenlige faciliteter og et aktivt lokalsamfund, hvilket gør det til et attraktivt valg for børnefamilien. Denne bolig er derfor et godt bud, da den har moderne opdateringer - både når det gælder indretning og husets varmeforsyning. Her er mulighed for separat børne- og forældreafdeling. Man bliver del af en hyggelig og velfungerende landsby med mange børn og summen af liv og fællesskabende aktiviteter. Med sin rummelige indretning og attraktive udendørsområder er ejendommen ideelt for dem, der søger et sted at slå rod i et roligt og naturskønt miljø i det sydfynske nær Svendborg. Kontakt LangelandsMægleren for yderligere oplysninger om denne indflytningsklare villa på 61 266 777. Vi glæder os til at vise boligen frem.

    Lignende boliger