Gillesbjergvej 16
Illebølle, 5900 Rudkøbing
Ejendom med oceaner af muligheder og skøn udsigt over Langelandsbæltet
Velkommen til Sofienlyst. Vejen hertil er med en skøn udsigt mod øst over Langelandsbæltet, som døgnet rundt er fyldt med alt fra lystbåde, fiskekuttere og større skibsfart i form af krydstogt og containerskibe. Fra haven mod øst fra husets gildesal kan denne udsigt over vandet også nydes, og ikke mindst fra hemsen til gildesalen. I haven ud fra stuehuset er der en lille bålplads, hvor der kan hygges med snobrød og et glas vin eller mulighed for at nyde morgenkaffen i morgensolen. Sofienlyst er omkranset af marker som haven grænser direkte op til, og ofte er haven fyldt med vilde rådyr, dådyr, gæs mm. Dyr i haven og morgenkaffen skænket, er den ultimative terapi for A-mennesker - der er nærmest garanti for terapi. Du kan roligt tage vandreskoene på og udforske naturen rundt om Sofienlyst, og med en gåtur på 10 min. kan både skoven og stranden nås. Stranden har tilmed et slæbested til mindre både, så du hurtigt kan være i med båden eller kajakken. Men først mødes man på Sofienlyst af en stor gårdsplads indkranset af driftsbygninger og det hvidmalede stuehus. Ejendommen byder alt i alt på utrolig mange muligheder i kraft af dens beliggenhed og boligens størrelse samt de tilhørende driftsbygninger. Så hvad enten du ønsker at benytte huset selv, til erhverv eller som fritidsbolig, så er mulighederne mange på Sofienlyst. Her er der tale om et hjem, der med sine 306 kvm og hele otte værelser er den perfekte ramme til de store familiesammenkomster i fritdsboligen, som brug til feriehusudlejning/B&B eller blot til den store børnefamilie, som gerne vil bosætte sig på Langeland med masser af plads at boltre sig på. Der er i boligen en skøn varme og landlig stemning, og de lyse materialer er med til at give et tidløst udtryk til rummene, hvad enten man er på 1. sal eller befinder sig i stueplan. Hele stueetagen har gulvvarme og det store landkøkken har alt i hårde hvidevarer. Med den store køkkenø, bliver det til en sand fornøjelse at praktisere madlavningen her, og der er ved det store langbord med plads til 16 personer, oceaner af plads til at nyde maden efterfølgende. Fra alrum og stuen er der adgang til haven og fliseterrassen mod sydvest, og dermed mulighed for sol det meste af dagen, og ikke mindst når aftensmaden skal nydes i det fri med udsigt over åbne marker, så langt øjet rækker.Stueetagen byder herudover på tre indbydende værelser, hvoraf to af dem fungerer som opholdsrum, og samtidig er forbundne via en dør. I får også to rummelige badeværelser, der begge fortsætter den flotte stil med naturlige flisegulve, og på det ene badeværelse er der både bruseniche samt et 2-personers spabad. Tilmed rummer stueetagen et stort funktionelt bryggers med både vaskemaskine og tørretumler, og herfra adgang til husets teknikrum. Fra bryggers er der endvidere adgang til husets 1. sal via en ligeløbstrappe. Men centralt i boligen er husets entre, hvorfra der er adgang til såvel stue, badeværelse og en god vinkeltrappe til 1. salen. På førstesalen er der endnu et badeværelse med charmerende detaljer såsom et charmerende badekar på løvefødder og 2 håndvaske med hvert sit skabsmiljø. Ikke mindst er der også her en stor bruseniche med 2 brusearmaturer, og så er der her også gulvvarme. Udover en stor repos/stue med fritlagte bjælker, og adgang til en meget stor hems, er heroppe boligens resterende fem værelser. Det skal bemærkes at der i det store værelse mod nord, tilmed er en hems, og dermed ekstra sovemuligheder. Så en bolig med virkelig mange sovepladser, og gode opholdsrum. Udenfor fortsætter den skønne stil med en grøn have, der omkranses af træer og et hyggeligt stendige, samtidig med at der er en dejlig udsigt til de omkringliggende marker. Der er god plads til både boldspil og dyrkning af egne afgrøder i den bagvedliggende køkkenhave. Ikke mindst er der utrolig mange hotspots i form af små hyggekroge, hvor man kan tage en slapper og nyde roen over Langeland. Der er en dobbelt garage og en stor tom lade, der giver mulighed for lager og værksted, samt opbevaring af biler, både, campingvogn mm. I bil er der ca. 10 min. kørsel til såvel Spodsbjerg, Rudkøbing og til Humble samt 25 min. til Svendborg.Alle hverdagens bekvemmeligheder i form af indkøbsmuligheder, skole og meget andet findes altså indenfor en rimelig afstand fra ejendommen. Ikke mindst er der kort afstand til det sydfynske øhav med alle de pragtfulde øér, som giver rig mulighed for sejlads på et hav af muligheder, hvad enten det er med sejlskib, motorbåd eller blot en hyggelig tur i havkajakken. Samtidig har man ikke langt til skønne naturoplevelser, med de vilde heste på Langelands sydspids, de bedste badestrande, bl.a. i Ristinge samt flotte og gamle herregårde, som smukt ligger spredt på øen - Langeland oser af ro og atmosfære, og her er virkeligt dejligt at opholde sig. Der er aldrig lang afstand til hav, skovområder eller i det hele taget grønne områder, der overalt pryder landkortet på smuk vis. Langeland er kendt for sin natur og afstressende atmosfære, som I kommer til at nyde godt af her på Sofienlyst. Men endnu engang må fremhæves den korte gåtur til skov og strand på ca. 10 min., og muligheden for at komme i vandet med både havkajak, surfboards og båd. Udover dette har man udsigten til havet og Langelandsbæltet fra haven og det indrettede yogarum på 1. sal i den midterste driftsbygning mod øst. Så er nysgerrigheden vakt, så tøv ikke med at komme ud og se de mange muligheder - kontakt endelig LangelandsMægleren på 61 266 777 for en fremvisning af denne herlighed på Langelands østside.